Ludomani

Det anslås at op mod 90% af danskerne spiller, hvad end det er i form af casino, betting, Lotto eller noget helt tredje. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil og formår derfor også at holde det på et sobert niveau. Men for en mindre gruppe af spillere, så bliver deres forhold til forskellige typer af pengespil til et afhængighedsforhold. Dette er en lidelse, der bliver mere og mere almindelig blandt de danske spillere og kendes under navnet ludomani.

Ludomani (ludo: latin for spil; mani: lidenskab) er en svær grad af spillelidenskab, der kendetegnes ved, at den ramte ikke længere har kontrol over sin spillelyst. På internationalt plan kaldes den selvsamme tilstand for ‘compulsive gambling’, ‘pathelogical gambling’ eller ‘addictive gambling’. Det er en lidelse, der på mange punkter kan bedst sammenlignes med OCD (Obsessive-Compulsive Disorder), hvor den ramte styres af sine tvangstanker, som i dette tilfælde er om spil.

Hvad er en ludoman?

Hvis du ikke længere har kontrol over din spillelyst, så er du ludoman. Det er en person, der spillet for langt mere end vedkommende har råd til at tabe. Hvis du har en høj grad af spilleafhængighed, så kan det pludselig virke som det vigtigste i dit liv, hvorfor det er noget, man helliger hele sit liv og alle sine midler til – og mere til. Det betyder, at man er nået til et punkt, hvor man har tabt kontrollet over sit spil, og det kommer til at være en flugt fra virkeligheden.

Desuden har sådanne personer også en meget kraftig tendens til altid at ville finde det tabte tilbage (kaldes for ‘chasing’ på engelsk), men det er dog sjældent, at det er sådan det ender ud – oftest er det netop dét, der er med til at gøre, at spilleren bliver ved med at spille og dermed også indbetale flere midler på sin spillekonto hos det valgte casino. Det er i sidste ende med til at gøre, at det hele kan ende med at spilleren står med en større personlig ruin.

Hvor stort er omfanget af ludomani i Danmark?

Center for Ludomani i Odense har anslået, at der er cirka 40.000 ludomaner i Danmark, mens de samtidig også anslår, at der er cirka 110.000 såkaldet problemspillere. Det skal dog understreges, at det er en anslåelse, da der aldrig er blevet udført en deciderede prævalensundersøgelse i Danmark. Netop dette er der dog blevet udført hos vores svenske naboer, der løber over 3 år. Denne undersøgelse viste at 2,3% af den svenske befolkning er problemspillere, mens 1,3% kan betegnes som ludomaner.

Det samlede befolkningstal i Sverige lyder på cirka 8 millioner, hvilket betyder, at der er over 100.000 ludomaner i Sverige, hvillet bestemt må siges at være et betydeligt antal. Forskellen på en problemspiller og en ludoman er, at førstnævnte har et klart spilleproblem, men dog alligevel formår at holde sin økonomi oven vande. Det skal dog gøres klart, at en problemspiller meget hurtigt kan miste greb og dermed også miste overblikket over sin økonomi, hvorfor det bestemt er problematisk.

Læs mere om ludomani her: https://ludomani.dk/